Spring til indhold

Indsatsområder og udviklingsaktiviteter

Vi har en ambition om at skabe byens bedste skole.

Indsatser på tværs og lokale aktiviteter

Som skole har vi fokus på faglighed, venskab og oplevelser. Det kommer til udtryk hver dag, året rundt.

På Bjergmarkskolen har vi fokus på at skabe kreative og innovative elever via vores Makerspace. Her er en vejleder altid klar til at guide og sætter ideer i gang, og alle klasser kommer i løbet at skoleåret igennem et forløb i Makerspace.

Derudover arbejder vi med øget fokus på kultur. Vi ønsker, at vores elever bliver kulturelt dannede, og vi har bl.a. et samarbejde med Kulturskolen i Holbæk. Vores kulturelle tilgang kan ske som en oplevelse eksempelvis gennem teater og musik, men også igennem den normale undervisning.

Vi udvikler løbende nye indsatser med andre samarbejdspartnere, og i øjeblikket har vi blandt andet samarbejder med Egmontfonden om en ordblindeindsats og Holbæk Bibliotek om læselyst. Derudover er skolens afdelinger hver især kendetegnet ved lokale indsatser.

Samarbejde med børnehaver

Det er et stort skifte at starte i skole. Derfor har vi et vigtigt samarbejde med børnehaverne i Holbæk by for at skabe en god overgang. Vi har matematik- og naturfagsvejledere, der tager rundt og besøger alle de kommunale børnehaver og sår de første frø til en matematisk og naturfaglig nysgerrighed.

Når børnene nærmer sig tiden for skolestart arrangerer vi legedage på skolen, så det bliver trygt og naturligt at komme på skolen.

Holbæk Danner Skole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Læs mere om Holbæk Danner Skole her



Feedback

Sidst opdateret

12.08.2021

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen